Terapi og coaching

De fleste unge jeg møder er lettere modvilligt indstillet på terapi. De gør det ikke for oplevelsens skyld, men alene fordi de er nød til det. Ret ofte er det forældrene der presser på, og mange har allerede talt med andre psykologer/psykoterapeuter, som de ikke syntes forstod dem, talte til ned til dem, spurgte for meget eller sagde alt for lidt. Jeg oplever at den kritiske distance ofte er en fordel, da det også fortæller om, hvad der er vigtigt for de unge, for at de føler sig forstået, og hvad der for dem gør samtalerne meningsfulde.

Som udgangspunkt tænker jeg altid terapi og coaching med unge så kortvarigt som muligt og i et udviklingsperspektiv. Når de første ændringer er begyndt at indfinde sig, gælder det at de fleste unge hurtigt finder flere nye måder at takle deres problemer på.

Mange unge og deres familie fortæller at problemerne hurtigt udviklede sig og blev voldsomme, uoverskuelige eller svært belastende, tit så meget at de for en tid mistede modet. Heldigvis gælder det også for de fleste unge, at når de begynder at få det bedre kan meget hurtigt lysne og blive bedre. Børn og unge lærer hurtigt, det gælder også når de skal finde en nye og bedre veje fremad.

Ændringerne sker oftest hurtigst og lettest ved at vi arbejder ud fra, hvad I allerede kan, mestrer og står for. Tit kan det være ting I for en tid har mistet blikket for. Nogen gange er det også vigtigt at kunne genkende mønstre man vil ændre. En hel del unge kommer for at få nye ideer og redskaber, min opgave er så sammen med Jer at at finde nogle ideer der er brugbare i jeres situation.

Første samtale drejer sig om at afklare om, og på hvilken måde jeg kan være jer til hjælp.

For hjemmeboende unge foretrækker jeg altid at forældrene er inddraget i samtalerne på et eller andet tidspunkt eller i hele forløbet.

Hvornår hjælper terapi

Utallige undersøgelser viser at samtaler og terapis virkning kun i meget lille udstrækning skyldtes den metode som terapeuten bruger. Det afgørende er en frugtbar forståelse og samarbejde imellem terapeuten og dem der søger hjælp, samt at de færdigheder og det håb som mennesker allerede bringer med sig styrkes.

Hvis den der søger hjælp ikke efter to samtaler føler at terapeuten kan hjælpe, har forståelse for situationen, og bibringer fornyet håb er der meget lille chance for at det terapeutiske forløb vil være hjælpsomt. Det bedste råd er: at tale med terapeuten om ens oplevelse og i mange tilfælde at skifte terapeut.